Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfundsdommen, at han fra haardhjertet bliver
hjerteløs, fra upaalidelig bliver ussel, og tilsidst
sees i sin dybe Middelmaadighed bag sin glimrende
Skal af Egenskaber og Talenter. Strax i
dette første Værk fremtræde flere Hovedtyper af
Mænd hos George Sand: den grovere Natur,
hvem den Magt, Samfundet giver ham i Hænde,
har gjort brutal, og den svagere Natur, hvem
medfødt Holdningsløshed og den tilvante Hensyntagen
til Samfundsdommen har gjort uvederheftig
og feig. Hun begynder altsaa fra først af paa
Kvindevis med en livfuld Blottelse af
Mandsegoismen. Som Modsætning til den indfører hun
saa allerede her sit Mandsideal i Reserve-Elskeren,
den tilsyneladende flegmatiske, men i Virkeligheden
glødende Ralph, der ordknap som George
Sand selv, for en overfladisk Betragtning stiv og
kold (som hun) er lutter Selvopofrelse, Ædelsind
og trofast Elskov — en Skikkelse hun i Aaringer
ikke bliver træt af at variere. Den bliver i
«Lélia» til den overlegne og haardtprøvede Treumor,
Galeislaven, der dømmer Samfundet med stoisk
Ro, i «Jacques» til Hovedpersonen, der med næsten
overmenneskelig Aandshøihed dræber sig for
ikke at staa sin unge Hustrus Forbindelse med
en anden i Veien, i «Léone Léoni» til den rolige,
mandige Don Aleo, som til det Sidste tilbyder
sig at ægte den stakkels Juliette, hvem en næsten
magisk Fortryllelse fængsler til den bundløst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
