Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sand Forvovenbed kan sammenlignes med denne,
som George Sand i «Horace» har lagt en af
Hovedpersonerne i Munden og som med mønsterværdig
Korthed sammentrænger Lidenskabens Moralfilosofi
i hendes Værker: «Jeg troer, at man
bør definere den Kjærlighed som en ædel Lidenskab,
der løfter og styrker os ved skjønne Følelser
og Tanker — den Kjærlighed som en slet Lidenskab,
der gjør egoistisk og feig og prisgiver os
til alle det blinde Instincts Smaaligheder. Enhver
Lidenskab er da lovlig eller forbryderisk, alt
eftersom den medfører det ene eller det andet
Resultat, ligegyldigt om det officielle Samfund,
der ikke er Menneskehedens Høiesteret, undertiden
legitimerer den slette Lidenskab og banlyser den
gode». [1]
«Lélia» og «Jacques» (1833 og 1834) betegne
Høidepunktet af Digterindens Byronske Verdenssmerte
og deklamatoriske Hang. I Lélia vilde
hun give sit Ungdomsideal af den store, dybtfølende
og usandselige Kvinde og gav hende til
Modbillede Søsteren Pulcheria, en yppig Courtisane.
Hun løste her sit Væsens tvende Sider ud fra
hinanden og formede Lélia efter Minervabilledet i
sin egen Sjæl, Pulcheria ud fra sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
