Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venusdyrkelse og frembragte saaledes snarere store
skizzerede Symboler end Mennesker af Kjød og Blod.
I «Jacques» tog hun Ægteskabsproblemet for sig
fra en ny Side, idet hun, der i «Indiana» havde
skildret en brutal, i «Valentine» en kold og sleben
Ægtemand, her udstyrede Ægtemanden med de
Fuldkommenheder, der stod for hende som de
høieste, og lod hans Lykke strande paa selve hans
Naturs Overlegenhed, hvilken hans ungdommeligt
ubetydelige Hustru ikke i Længden kan elske.
Forfatterinden har her forsøgt at styrke
Indtrykket af sin egen Synsmaade ved at lægge den
forurettede Ægtemand den i Munden. Han undskylder
selv sin Hustru: «Ingen menneskelig
Skabning kan befale over Kjærligheden og Ingen
er skyldig, fordi han føler eller mister den.
Hvad der fornedrer Kvinden, det er Løgnen;
hvad der constituerer Ægteskabsbruddet, er ikke
den Time, hun tilstaaer sin Elsker, men den Nat,
hun derpaa tilbringer med sin Mand». Jacques
føler sig forpligtet til at vige Pladsen: «Borel
vilde i mit Sted roligt have banket sin Kone og
ikke have rødmet ved derefter at modtage hende
i sine Arme, nedværdiget af hans Slag og hans
Kys. Der gives Mænd, som uden videre paa
orientalsk Manér slaae deres troløse Kone ihjel,
fordi de betragte hende som en lovlig Eiendom.
Andre slaaes med deres Rival, dræbe eller fjerne
ham, og bede saa den Kvinde, de paastaae at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
