Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elskoven, saa stærkt hun end lader den betage
den store Kvindes og den store Mands Sjæleliv,
saa nære de dog begge, Jacques saavel som
Lélia, en større, idealere Venskabsfølelse til et
ædelt Væsen af det andet Kjøn, som forstaaer
dem. I Sammenligning med denne Følelse af
dyb og gjensidig Forstaaelse synes Lélias
Elskovsforhold til Sténio, Jacques til Fernande kun
Svagbeder hos disse store Sjæle. Lélia har en
forstaaende Ven i Trenmor, Jacques en jævnbyrdig
Veninde i Sylvia. Han vilde elske hende,
hvis hun ikke var hans Halvsøster eller rettere,
hvis han ikke maatte nære Frygt for at hun er
det; men som Forholdet er, har det en Skjønhed
over sig, som et blot erotisk Forhold neppe
kunde naae. Jeg husker tydeligt, hvor mægtigt
et Indtryk Forholdet mellem Jacques og Sylvia
gjorde paa mig, da jeg vel for femten Aar siden
læste Bogen for første Gang. Jeg saa det godt,
at Jacques er til en vis Grad uvirkelig, Sylvia
ligeledes, thi hun er kun Jacques’ Fortrolige,
som forstaaer ham; men den ideale Strøm imellem
dem har Virkelighed og den berørte mig elektrisk.
Denne Sylvia er opstaaet af den geniale Aands
Nødraab ud i den tomme Verden efter sin Lige;
hendes Skikkelse er ganske vist ikke mere end
det store ensomme Hjertes Postulat; men hvad
er Poesien andet! Saa ufuldkommen Romanen
end er, Forholdet mellem Jacques og Sylvia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
