- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
217

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rolle er den at inspirere, helbrede eller optugte
Manden. Hun er uden Vaklen, hendes Væsen
er Fasthed, hun er Fædrelandskærlighedens,
Frihedens, Kunstens eller Civilisationens Præstinde.
Af de nævnte Romaner er «Consuelo» den omfangsrigeste
og mest berømte; den begynder mesterligt,
men taber sig ganske som flere af Balzacs, ikke
at tale om Dumas’ omfangsrigere Værker i
romantisk Fantasteri. Der laa jo i Tidsalderens
Kunstanskuelse en Fristelse til Overspændthed; det var
ikke blot Victor Hugo, som bestandig var udsat
for at forfalde til det Uformelige.

Ved Siden af disse Bøger i hvilke den unge
overlegne Pige er Heltinden, staae nogle andre,
i hvilke den modne Kvinde er Hovedpersonen og
i hvilke George Sand undertiden mere direkte har
fremstilt sit eget Naturel. Saadanne ere «Le
sécrétaire intime», et svagere Arbejde, og «Lucretia
Floriani» en af de mærkeligste Frembringelser,
der er flydt af hendes Pen. Om denne Bog kan
med Sandhed siges: Non hic piscis omnium. Den
vil for de fleste Læsere tage sig ud som et
afskrækkende eller oprørende litterært Paradox; thi
den vil godtgjøre Ærbarhed ja Kydskhed hos en
ugift Kvinde (en italiensk Skuespillerinde og
Skuespilforfatterinde), der har fire Børn med tre forskjellige
Fædre. Men det er en Bog, som har løst det vanskelige
Problem, Forfatterinden havde stillet sig, at
give os Indblik i et Kvindenaturel, som er rigt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free