Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forfatterinden forklarer, hvorledes den erotiske Illusion
bestandig paany kunde bemægtige sig Lucretias
Sjæl, især hvorledes hendes sidste heftige
Lidenskab for Prinds Karol (til hvilken Chopin er
Modellen) har kunnet opstaae: «Den sidste Kjærlighed
synes slige rige Naturer altid den første,
og saa meget er vist, at dersom Følelsen lader
sig maale ved Hjælp af Begeistringens Grad, saa
havde hun aldrig elsket saa højt. Den Begeistring,
hun havde følt for andre Mænd, havde
kun været af kort Varighed. De havde ikke forstaaet
at underholde eller fornye den. Kjærligheden
havde en Tid lang overlevet Skuffelsen; saa var
Ædelmodighedens, Omsorgens, Medlidenhedens,
Hengivenhedens, med eet Ord, den moderlige Følelses
Stadium indtraadt, og det var nærmest et Under,
at Lidenskaber, der vare undfangne saa
uforstandigt, havde kunnet leve saa længe, skjøndt
Verden, der kun dømte efter Skinnet, var
forundret og forarget over at see hende bryde saa
hurtigt og saa ubetinget. I alle disse Lidenskaber
havde hun næppe otte Dage igjennem været lykkelig
og forblindet, og naar et eller to Aars absolute
Hengivenhed saa fulgte paa en Kjærlighed, som
hun længst havde gjennemskuet som absurd og
uværdig, var da ikke dette en stor Opofrelse af
Mod og Kræfter, langt større end Ofret af et helt
Liv vilde være til Bedste for et Væsen, hvem
man ansaa for Ofret værdigt?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
