Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde udnyttet deres Sølvminer paa Sardinien.
Han meddelte en Genueser sit Indfald og besluttede
at forfølge Sagen, men da han Aaret efter foretog
en vanskelig og tidsrøvende Reise til Øen for
at undersøge Bjærgværkernes Slakker, fandt alt,
som han havde formodet, og i Turin indgav
Ansøgning om Autorisation til Udnyttelsen, viste det
sig, at hin Genueser strax havde skaffet sig
Autorisationen og var paa bedste Vei til at blive
en rig Mand. Ganske vist vare mange af de i
Balzac’s Hjerne opdukkende praktiske Speculationer
kun Hjernespind, men dog røber ogsaa i dette
Punkt hans Geni sig. Ligesom Goethe saa ganske
var en Natur i Naturen, at hans Digterøie ved
den tilfældige Betragtning af en Palme opdagede
Hemmeligheden ved Planternes Metamorfose, en
og samme Urform i alle Plantens Dele, og som
han ved den tilfældige Iagttagelse af en
halvsprængt Faarehjerneskal opdagede Grundlaget for
den filosofiske Anatomi, saaledes var Balzac saa
fuldstændigt Opfinder og Opdager i Smaat som i
Stort, at han som de Synske efter Folketroen
havde en Forudfølelse af, hvor Rigdomme laa
skjulte, og ligesom førte en Ønskekvist med sig i
Haanden, der af sig selv bøiede sig ned mod
Guldet, den anonyme, kjønsløse Helt i hans Værker.
Det lykkedes ham rigtignok ikke at løfte Skatten:
han var en Troldmand, ingen Forretningsmand.
Allerede i dette første Tilfælde var hans Idee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
