Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forskrivning med en anden. Saaledes gjorde han
Bekjendtskab med de forskjellige Slags Pariser
Aagerkarle, som han har skildret saa slaaende i
Gobseck og andre beslægtede Skikkelser, og Ordene
«Min Gjæld! mine Kreditorer!» bliver det staaende
Omkvæd i hans Sind, og kommer igjen selv i de
fortrolige Breve til Venner og Veninder, i hvilke
den plagede Mands varme Hjerte udtaler sig frit.
«Samvittighedsnag», hedder det et Steds i hans
Romaner, «er ikke saa slemt som Gjæld, thi det
kan ikke sætte En i Gjældsfængsel.» Han lærte
en kort Tid endogsaa Gjældsfængslet at kjende,
og hvor ofte maatte han ikke for at undgaae det,
have mere end eet Tilflugtssted, bytte Bopæl eller
lade sine Breve komme sig i Hænde under falske
Adresser! Digter som han var levede han med
sin Gjæld som med en evig Kilde til Sindsbevægelse,
følte daglig ligesom en Spore til Flid
i sin Indbildningskraft, naar Tanken paa Gjælden
vækkede ham og han, idet han slog Øinene op,
saa sine Vexler springe som Græshopper ud af
alle Hjørner og over alle Møbler.
Med Kjæmpekraft begyndte han nu at arbeide
og arbeidede saa at sige i eet Træk sin Ungdom
og Manddomsalder igjennem, indtil han, 50 Aar
gammel styrter sammen af Overanstrengelse, saa
pludselig som den ramte Tyr paa en spansk
Arena. At Frembringelsen saa lidet blev ham en
Nydelse og saa ganske blev ham et Arbeid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
