Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sporer ved Sammenligningen, hvor gjerne Balzac
har villet tilegne sig noget af den anskueliggjørende
Kraft, som Gautier’s distinguerede Ord besad, og
man forstaaer det dobbelt, naar man seer, hvor
almindelige og slappe de Betegnelser tage sig ud,
som han tilføier af sit eget Ordforraad.
Paa Gautier’s Felt maatte han nødvendigvis
ligge under. Og Aarsagen er den, at han seer
og føler paa ganske anden Maade. Gautier er
en Skribent af første Rang, men trods sine store
poetiske Egenskaber som Digter kold, undertiden
fattig; han er et overordenligt, de bildende
Kunster tilhørende Talent, der har erobret sig et
Omraade indenfor Digtekunsten. Balzac derimod
er som Skribent ganske underordnet, som Digter
indtager han det høieste Trin. Han kan ikke
charakterisere sine Skikkelser i faa, træffende Ord,
fordi han ikke seer dem for sig i en enkelt plastisk
Situation. Idet de, fremmanede af hans Fantasi,
stige op for hans indre Øie, seer han ikke
efterhaanden, men paa en Gang deres Ydre paa
forskjellige Stadier af deres Liv og i forskjellige
Dragter, han overseer deres Levnetsløb, han
iagttager den hele Rigdom af deres Bevægelser og
Gestus og hører deres Stemmes Klang i forskjellige
Repliker, der hver for sig ere saa eiendommelige,
at de stille Skikkelsen paa dens to Ben hen
for vore Øine. Ikke (som hos Skribenten af Fag)
et enkelt Billede, en enkelt, maaskee fin, men tør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
