Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tiltrods for hvilket den digteriske Skildring af
forgangne Tider næsten altid kun gjengav de
Samtidiges Sæder eller dog Synsmaader. Han
var ikke skabt til møisomt at samle Lærdom i
gamle Krøniker, men til at gjøre sine Studier
under aaben Himmel paa sin egen Tids Terrain.
«Ægteskabets Fysiologi», Balzac’s første
opsigtvækkende Værk, gav i Tilslutning til
Brillat-Savarin’s uskyldige Bog «Smagens Fysiologi» en
halvt lystig, quasi-videnskabelig, helt igjennem
brutal Analyse af den Samfundsindretning, der i
den franske Litteratur i umindelige Tider var
bleven behandlet som Skive for Vittigheden,
Gjenstand for ironisk Hyldest og skaanselløs
Undersøgelse, og der her, opfattet som tragikomisk
social Nødvendighed, blev forsvaret og ved gode
Raad beskyttet mod de opløsende Elementer,
mandlige og kvindelige Luner og Lidenskaber.
Ægteskabet interesserer især Balzac som to Egoismers
Valplads; gjennem den grændseløse Verden af
Sympathier og Antipathier, der udgjør Ægteskabets
Omraade, styrter han sig med en vild
Ornes Hensynsløshed, snuser og snøfter til alt.
Det franske Ægteskab har altid været en temmelig
udvortes Institution; intet Under, at Balzac ingen
Ærefrygt nærer for dets Mysterier. Han udtaler
sig om dem med Molière’sk Djærvhed, dog langt
mindre frisk, langt mere pessimistisk og
materialistisk end Molière. Bogen er fuld af gode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>