Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronning Marguerites og Brantômes Anekdoter
og sproglig nærmest inspirerede af Rabelais. I
moderne Sprogform vilde disse Fortællinger være
smudsige og platte; ved det herlige, naivt
gammeldags Sprog, der i endnu høiere Grad end den
strængeste metriske Form adler Indholdet kunstnerisk,
ere disse Apotheoser af det kjødelige Liv
bievne ægte Kunstværker, burleske som de Historier,
der fortælles af en af hine verdsligt sindede, muntre
og nævenyttige Munke, med hvilke alle Landes
Folkesagn have saa travlt.
I en af de mesterligt skrevne Prologer til
disse Novellesamlinger fortæller Forfatteren, at
da han i sin Ungdom havde mistet sin Arvelod
og befandt sig i den yderste Armod, raabte han
som Brændehuggeren i Fabelen, der havde mistet
sin Øxe, til Himlen i det Haab at blive bønhørt
af den ædle Herre deroppe og faae en anden Øxe.
Da blev af Mercur et Skrivetøi tilkastet ham,
paa hvilket de tre Bogstaver «AVE» vare
graverede. Han dreiede og vendte saalænge den
himmelske Gave, til han læste Bogstaverne
baglænds «EVA». Men hvad var Eva? Hvad andet
end alle Kvinder i en? Altsaa havde en guddommelig
Stemme tilraabt ham: «Tænk paa Kvinden,
hun vil læge din Sorg, fylde din Taske, hun er
din Formue, din Eiendom. Ave, vær hilset! Eva
o Kvinde!» Det vilde sige, at det gjaldt for
ham, ved ravgale og morsomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
