Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjærlighedshistorier at vinde den fordomsfrie Læsers Smil.
Og det er lykkedes ham. Aldrig har hans Stil
naaet en saadan Glands og et saadant Sving;
Rubens har ikke dristigere og rigere Farver og
knap en saa herkulisk Overgivenhed i sine
Fremstillinger af kaade Fauner og drukne Bachantinder.
Men der er ganske vist næppe ti Linier, som
lade sig citere eller læse høit.
«La Peau de Chagrin» er Balzacs første
digteriske Lyst med sin Tidsalders Virkelighed;
det er en broget, livfuld Bog, rig paa Spirer og
Skud, og gjennem store, simple Symboler
foregriber den hint omfattende Billede af det moderne
Samfund, som det tilnærmelsesvis var hans samlede
Værker forbeholdt at give. Rykkede ind i en
besynderlig fantastisk Belysning vise sig her det
moderne Livs Yderligheder, Spillehuset og
Modedamens Dagligstue, det unge Talents længselsfulde
og haabløse Fattigdom og som Modsætning Journalisters
og Courtisaners Orgier, endelig i de
kvindelige Hovedpersoner Contrasten mellem det
at have «Verden» og det at have Hjerte. Det
hele er faa, til hinanden hægtede, i grelle Farver
skinnende Tableauer; der er mere Filosofi og
Symbolik end individuel Gestaltningskraft deri.
Den unge Helt, der staaer i Begreb med at tage
sig af Dage i Fortvivlelse over sin Armod, faaer
af en ældgammel Marskandiser et Stykke tilberedt
Æselsskind, paa hvilket hverken Jern eller Ild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
