- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
247

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Balzac

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorledes Døden griner ud fra Attraaens Tilfredsstillelse.
Ungdommelig, frugtbar, tankerig og abstrakt-melankolsk
som den var og som alle Bøger,
et Geni skriver før Enkelthedserfaringen, ere,
maatte «La Peau de Chagrin» gjøre Opsigt ogsaa
udenfor Frankrigs Grændser. Goethe læste den i
sit sidste Leveaar. Hos Riemer (der naivt
antager Victor Hugo for Forfatteren) siger Goethe
11te October 1831: «Jeg læste videre i «La
Peau de Chagrin». Det er et fortræffeligt Værk
af nyeste Art, der udmærker sig ved med Energi
og Smag at bevæge sig frem og tilbage mellem
det Umulige og det Pinlige og som forstaaer at
bruge det Underfulde meget consequent som Middel
til at fremføre de mærkværdigste Tænkemaader
og Begivenheder, hvorom der i det enkelte lod
sig sige meget godt.» I et Brev fra 17de
November 1831 skriver han fremdeles om Bogen:
«Dette Produkt af en ganske fortrinlig Aand
tyder paa en ulægelig Grundfordærvelse i det
franske Folk, der vil gribe stedse dybere om sig,
hvis ikke Provindserne, der nu hverken kunne læse
eller skrive, atter helbrede Nationen, saavidt det
er muligt». (Goethe-Jahrbuch 1880. S. 289).

Romanen indeholder ikke lidet Selvbiografisk.
Af egen Erfaring kjendte Balzac den fattige
Ynglings Følelser, der fra sit Tagkammer af i sit eneste
Par hvide Silkestrømper og Dandsesko balancerer
over Gadens smudsige Stene til Ballet, i dødelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free