Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angst for at en forbirullende Vogn skal overstænke
ham og saaledes berøve ham Synet af den
Elskede. Interessantere er dog den Sum af indre
Erfaring, der er nedlagt i Værket og som lader
sig opgjøre saaledes: Samfundet afskyer Ulykke
og Smerte, skyer dem som smitsomme Sygdomme,
vakler aldrig mellem en Ulykke og en Last.
Hvor majestætisk en Ulykke end er, Samfundet
forstaaer at forringe den, at gjøre den lidt latterlig
ved et vittigt Indfald; aldrig har det Medlidenhed
med den faldne Gladiator. Kort sagt, Samfundet
synes Balzac allerede nu, i hans Ungdom, blottet
for enhver høiere religiøs eller moralsk Idee; det
trækker sig tilbage fra de Gamle, de Syge, de
Fattige, det hylder Heldet, Styrken og ganske
særligt Pengene, det taaler ingen Ulykke, af
hvilken det ikke paa en eller anden Maade kan
slaa Mønt.
Før Balzac havde Romanen væsenlig dreiet
sig om en eneste Følelse, Elskov. Han saa med
sit Geniblik, at ingenlunde Elskov, men Penge
var de Samtidiges Guddom, og derfor er Penge
eller rettere Mangelen paa Penge, Trangen til
Penge i hans Bøger Samfundets Midtpunkt og
Hængsel. Dette Greb var dristigt og nyt. I
I en Roman, i Poesi med fuldkommen Nøiagtighed
at angive Personernes Indtægter og Udgifter,
overhovedet tale om Penge som en Hovedsag, det
var uhørt, og kaldtes af Mange prosaisk, raat;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
