Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gang gik og stod med hendes Kjoler, Shawler,
Handsker og Hatte, hendes Luner, Dyder,
Fristelser og Feil, hendes Nerver og Lidenskaber,
med alle Sporene af Unatur, Sygelighed og
Træthed. Han holder af hende som hun er. Og han
nøies ikke med at studere hende i Forbigaaende,
i Dagligstuen, ja i Sovekammeret; han nøies ikke
med at udforske hendes Sjæl; han forsker efter
de fysiologiske Grunde til de sjælelige Tilstande,
efter Kvindelidelser, Kvindesygdomme. Det svage
og lidende Kjøns hele stumme Jammer bliver
mere end antydet.
Det andet Træk er dette: Balzac fremstiller
som Kjærlighedens Gjenstand ikke den unge Pige,
ikke en Gang den ganske unge Kone; Hovedtypen
for hans Kvindeskikkelser er den, som man efter
en af hans Romaners Titel har kaldt den
trediveaarige Kvinde. Han opdagede og udtalte den
simple Sandhed, at det kvindelige Kjøn i Nordfrankrigs
Klima hverken legemligt eller sjæleligt
naaer sin høieste Blomstring til atten Aar. Han
skildrede Kvinden, som allerede har den første
Ungdom bag sig, føler dybere, tænker modnere,
allerede har lidt Skuffelser og endnu er i Stand
til en hel Følelse. Hun er allerede brændemærket
af Livet; her et smerteligt Træk, hist en Rynke;
men hun virker endnu med sit Kjøns fulde Magt.
Hun er tungsindig, hun har lidt, hun har nydt,
er uforstaaet eller ensom, ofte skuffet, endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
