- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
254

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Balzac

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er en Anden, en virkelig Rekrut — alt dette,
sammentrængt paa et Ark, er udført med
uforlignelig Magt og Sandhed.

Dernæst har Balzac skildret Kvinderne under
Napoleons Herredømme.

Baggrunden er her den uhyre Stillen til
Skue af krigerisk Pomp og Pragt, Atmosfæren
er den varme Brise af Beundring, der fra
Kvinderne strømmede de seirrige Krigere imøde, den
hensynsløse og nydelsessyge Hast, hvormed Livet
levedes paa en Tid, da den unge Kvinde «mellem
en første og en femte Bulletin fra den store Armee
kunde blive Brud, Hustru, Moder og Enke», og
hvor Udsigten til en nær Enkestand eller en
Dotation eller et udødeligt Navn gjorde Kvinderne
letsindigere og Officiererne mere forføreriske.
Revuen i Tuileriesgaarden 1813 og Aftenselskabet
paa Slaget ved Wagrams Tid (i La femme de
trente ans og La paix du ménage) male en Epoche
og en Kvindetype.

Dog sit sande Omraade og sine skarpest iagttagne
Kvindetyper og Sjælehistorier naaer Balzac
først i Fremstillingerne fra Restaurationstiden.
Hvor uforfærdet hans Øie og hvor haarde hans
Hænder end vare, hvor ganske han end var skabt
til at skildre Borgerkongedømmets nøgterne og
uredelige Regimente, saa var han dog Digter nok
til under Julikongemagtens prosaiske Plutokrati
at se vemodigt tilbage til Restaurationstidens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free