- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
257

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Balzac - XV. Balzac

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hos Kvinden, især hos Kvinden, endog i Kjærligheden,
endmere, hvor der kun bydes Surrogater
for Kjærligheden. Courtisanen trænger i mange
af Romanerne Verdensdamen tilbage i Baggrunden,
og undertiden findes mindre Egennytte hos den
første end hos den sidste. Egoismens og Lasternes
Afgrunde aabne sig for Læserens Øine.

XV.



Blandt de af Balzac i Aarene 1833 og 1834
udgivne Bøger, fortjene især to at fremhæves, den
fine og klassiske Fortælling «Eugénie Grandet» og
den mægtige, skikkelserige Roman «Père Goriot».
I det førstnævnte Værk kappedes Balzac med
Molière («Den Gjerrige»), i det andet med ingen
ringere end Shakespeare («Kong Lear»).

«Eugénie Grandet» giver ikke Maalestokken
for Balzac’s Talent, skjøndt han længe tik Navnet
af dens Forfatter som en Art Ærestitel. Bogen
interesserede ved den Omhu og den Sandhedskjærlighed,
med hvilken Provindslivet med dets Laster
og Dyder var gjengivet; den lod sig anbefale
som Familielæsning, fordi Heltinden var en kydsk
og ædel ung Pige; den er dog især mærkværdig
ved den Genialitet, med hvilken Balzac har
forstaaet at gjøre Havesygen og Gjerrigheden, som
de gamle kun afvandt en komisk Side, imponerende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free