Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bort fra Paris’s taageslørede Sol og moderne
Spidsborgere til Spanien, Afrika, Orienten, var
ingen Sol ham kjærere end den, der skinnede ned
paa Paris. Medens man rundt om ham stræbte
at fremmane en fjærn eller svunden Skjønheds
Skygger, virkede det Hæslige saa lidet
afskrækkende paa ham som Nælden paa Botanikeren,
Slangen paa Naturforskeren eller Sygdommen paa
Lægen. I Faust’s Sted vilde han sikkert aldrig
have manet den gammelgræske Helena op af
Graven, langt hellere havde han sendt efter sin
Yen, den fordums Forbryder, daværende
Politipræfekt for Paris, Yidocq, for at lade ham
fortælle sig et eller andet Oplevet eller Erfaret.
Vel samler han en Ueudelighed af enkelte
Træk gjenuem Iagttagelse, og Opregningen af alt
det Iagttagne virker i hans Indledninger ofte
trættende, forvirrende; længe beskriver han
undertiden en Bolig, en Skikkelse, et Ansigt, ja en
Næse, og Læseren seer intet, kjeder sig kun.
Men saa kommer der et Punkt, hvor en glødende
Fantasi omstøber og sammensmelter alle de af
den tro Hukommelse overleverede hverdagslige
Elementer som Benvenuto Cellini sammensmeltede
Tallerknerne og Skeerne ved Støbningen af sin
Perseus. Goethe siger (Dagbog 26de Februar
1780): «Ved Hjælp af Sammenlægning forstaaer
jeg ingen Ting. Men naar jeg ret længe har
slæbt Brænde og Straa sammen og forgjæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
