Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Fængslende, der er bleven de moderne Nerver
en Fornødenhed, fattes til Gjengjæld altfor tidt
deres Værker.
I den store Fortale til «La comédie humaine»
udtaler Balzac sig om sin Hensigt og sit Maal.
Han begynder med at ytre sin Ringeagt for den
sædvanlige Historieskrivning. «Naar man», siger
lian, «læser de tørre og modbydelige Registre,
som kaldes Historien, bemærker man, at Forfatterne
i alle Lande og til alle Tider have glemt at give
os Sædernes Historie». Dette Savn vil han, saa
vidt han formaaer det, udfylde; han vil levere en
Opgjørelse ad’ Samfundets Lidenskaber, Dyder og
Laster gjennem en Sammentrængen af ensartede
Charakterer til Typer, og saaledes med megen
Taalmodighed og Udholdenhed forfatte den Bog,
som Rom, Athen, Tyrus, Memphis og Persien
«uheldigvis have forsømt at efterlade os». Man seer
hvor lavt han anslog Historien. Ringheden af
hans historiske Kundskaber lettede ham
Ringeagten. Han var i Virkeligheden heller ikke sin
Tidsalders Historiker, men, som han selv rigtig
og slaaende udtrykker det, dens Naturforsker.
Han beraabte sig paa Geoffroy St. Hilaire, der
efterviste Compositionens Enhed hos de forskjellige
Arter. Han følte sig overfor
Naturvidenskabsmændene som en Doctor i Samfundsvidenskaben.
«Samfundet gjør — alt efter Omgivelserne —
lige saa mange forskjellige Mennesker ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
