Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Kloernes Form, og forklarer Majestæten.
Noiagtig saaledes vil det samme, der iagttaget
nnder visse Forhold tager sig ud som en
modbydelig og smudsig Forbrydelse, anderledes
opfattet vise sig som en formindsket Afstøbning af
de store, glimrende Laster, Historien taler om
— og Balzac liar Blik derfor.
Allerede i «Eugéuie Grandet» forekommer
der Vendinger, som vise det. Hvor det
Tidspunkt nærmer sig, da Eugénie maa tilstaae sin
gjærrige Fader, at luin ikke mere har sine
Du-kater, ja endog har foræret dem bort, skriver
Balzac: «Om tre Dage skulde et frygteligt Skue-
spil foregaae, en borgerlig Tragedie uden Gift og
Dolk og Blodsudgydelse, men grusommere end
noget Drama i Atridernes berømte Familie». Det vil
sige: Min borgerlige Boman er mere tragisk end
Eders klassiske Sørgespil. Paa det Sted i «Pére
Goriot», hvor Pensionsforstanderinden fortaber sig i
Jammerskrig over sine Pensionærers Bortdragen,
siger Balzac fremdeles: «Skjøndt Lord Byron har
lagt sin Tasso en smuk Klagesang i Munden, naaer
den dog langt fra den dybe Sandhed, der laa i
de Klager, som undslap Madam Vauquer». Det
vil sige: Den smaalige Gemenhed, som jeg skildrer,
er, naar den opfattes energisk, interessantere end
alle Eders ædle Abstractioner. I »César Birotteau’s
Storhed og Forfald» hentyder lian ikke blot i
Titlen spøgende til Montesquieu’s berømte Bog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
