Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sygdom til Udbrud. Ægteparrets Samliv var
kort. I Marts 1850 stod Brylluppet, tre
Maa-neder senere var Balzac et Lig. Man mindedes
blandt lians Venner det tyrkiske Ordsprog: Naar
Huset er færdigt, kommer Døden.
Den kom, da Balzac stod paa sit aandelige
Høidepunkt.
Aldrig havde han skrevet bedre, dybere Bøger
end i de sidste Aar af sit Liv. Han stod derfor
ogsaa paa Høiden af sit Ry. Det var langsomt
steget. Da han havde skrevet en Snes Romaner
uden endnu at have vundet en mere udbredt
An-erkjendelse, begyndte Talenterne af den yngre
Slægt at nærme sig ham og følge hans literære
Løbebane med Deltagelse. Han anbefalede dem
Ulid, ensomt Liv og (kun halvt for Spøg)
Kydsk-hedsløfte, hvis de vilde drive det til noget i
Lite-raturen — han tillod Breve til den elskede
Gjen-stand, «fordi de dannede Stilen». Det undrede
dem at høre disse Raad af en Mand, hvis Bøger
regelmæssig af Pressen modtoges med et i alle
Tonarter varieret Skraal over deres Immoralitet; de
vidste endnu ikke, at dette altid er den litterære
Afmagts første og sidste Injurie mod det, som i
Litteraturen har Livskraft og Mandskraft. Trods
alle Angreb fik hans Navn stedse fuldere Klang;
det var ved hans Død nær ved at gaae op for de
Samtidige, at de i Balzac havde en af de sande
store Skribenter, der præge en Kunstart med deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
