Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
avlede desuden Mistillid, en Mistro til Menneskene
saa dyb, at den aldrig mere udslettedes af hans
Sind. Og til Angsten for at bedrages eller
holdes for Nar af Andre til Bedste for deres
Interesser kom snart Frygten for at skuffe sig
selv og derigjennem Vanen til bestaudig at være
paa sin Post, stadig Selv^aapasning og
Selvkontrol.
Der var i hans Væsen Noget, der lader sig
udlede af den Provinds, i hvilken han fødtes og
i hvilken hans Familie bevislig havde været bosat
et Par hundrede Aar. Beboerne af Dauphiné ere
livlige, haardnakkede, raisonnerende, lige
forskjel-lige fra Provengalerne i Syd og Pariserne i Nord.
Proven^aleren giver sine Følelser et larmende eller
veltalende Udtryk, han bander og skjælder ud,
naar han er vred eller krænket; Pariseren er
høflig, vittig, overfladisk og glimrende.
Karaktererne i Dauphiné have en særegen
Haardnakket-hed; de ere paa engang dybe og fine; de gjemme
paa en Krænkelse og hævne den, men give sig
aldrig Duft i Skjældsord. I Beyle’s Familie var
det en Tradition, at Slægten paa mødrene Side
stammede fra Italien; Beyle’s Moder læste ogsaa
Dante og Ariosto i Originalsproget, hvad dengang
var noget høist ualmindeligt for en Provindsdame,
og man kunde maaskee forklare hans egen
lidenskabelige Forkjærlighed for det italienske Væsen
allerede deraf. Dauphiné var jo forøvrigt lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
