Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Intendanturen traadte han — som en pudsig
Anmærkning til 5te Kapitel af «Rouge et Noir»
minder Læseren om — ind i det sjette
Dragonregiment som Vagtmester, blev ved Romanego
udnævnt til Underlieutenant og som saadan snart
derefter til Adjutant hos General Michaud. Han
udmærkede sig i alle de følgende Træfninger,
særligt ved Castel-Franco, baade ved sit Mod og ved
den Iver, Nøiagtighed og Forstand, hvormed han
udførte de forskjellige Hverv, der bleve ham
overdragne. Vil man have et nøiagtigt Billede af
- den uuge Beyle’s Følelsesliv som Tilskuer til
Slaget ved Marengo behøver man øiensynligt kun
at studere Fabrice del Dongo’s barnligt
enthou-siastiske og heroiske Stemninger som Tilskuer til
"Waterlooslaget. Denne Skildring skylder
utvivlsomt den tro Gjengivelse af personlige Oplevelser
en Del af sit uforlignelige Mesterskab. Hint
Tidsrum, der begynder med Ynglingens Ridt over
Alperne og som ender med hans Udtræden af Hæren
efter Freden ved Amiens, var i Beyle’s Erindring
den fuldkomne Lykkes Tid i hans Liv, rig paa
brogede, romantiske Indtryk, en Tid, der rummede
forvoven Bedrift, den første Duel, ungdommelige
Kjærlighedshistorier, Bivouaclivets og Salonlivets
Poesi i et deiligt Land, hvor de fremmede
Seir-herrer af en sorgløs, naivt lidenskabelig
Befolkning, hvem ingen Skrupler hindrede i at stille sin
Glædestørst, hilstes som Befriere og Helte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
