Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var Diplomat som Poet, paa eengang var yderlig
forsigtig og yderlig glemsom.
Han traadte paany ind i sit Embede i Paris;
lian fulgte i 1813 Keiserens Hovedkvarter til
Mainz, Erfurth, Liitzen, Dresden; lian blev
Chef for Intendanturen i Schlesien. Saa tyede
lian med svækket Helbred ned til Comosøen, til
den Egn, hvor han bestandig søgte hen som til
Lyksalighedens 0, og som sædvanlig udfyldte her
et dolce far niente de Pauser, en lykkelig
Kjær-lighed levnede ham. Han spillede endnu en Rolle
under Napoleons Forsvar i 1814; men med
Napo-leons Fald var hans Carriere i udvortes Forstand
forbi. Han mistede Alt, sin Embedsstilling, sine
Indtægter, sin Samfundsstilling, sine Udsigter, bar
Tabet ikke blot uden Klage, men med Munterhed,
tog med filosofisk Ligevægt sit Parti og var fra
nu af Kosmopolit, Kunstelsker, Dilettant og
Skribent.
Fra 1814 til 1821 beboede Beyle med en
enkelt Afbrydelse i 1817 sit kjære Milano. Han
forlod det end ikke i de hundrede Dage, eftersom
han ansaa Napoleons Sag for tabt. Lidenskabeligt
indtaget i den italienske Musik og Sang som han
var, tilbragte han lykkelige Aftener i La Scala
Theatret og lærte i Stadens ypperste Kredse, i
Grev Porro’s Hus, i Lodovico de Bréme’s
Theater-loge Italiens Digtere og Frihedsmænd, Silvio
Pellico, Manzoni o. s. v., desuden saa berømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
