Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
metrisk Sands og var hverken lyrisk eller
pathe-tisk ; lians Forbilleder som Romantiker vare ikke
indenlandske, og lians Troskab mod de af
Romantikerne i alle Lande dybt ringeagtede Filosofer
Condillac og Helvetius var ubrødelig ja
urokkelig selv paa den Tid, da Fordøramelsesdommen
over dem var almen.
Han var og blev lidenskabelig Atlieist; det
vil sige der var i hans Overbevisning om, at
Verden ikke styres af nogen Gud Fader, ligesom
et Element af Fjendskab mod det Væsen, han ikke
troede paa, en Vrede over Jordelivets Rædsler,
der fik Luft i det sørgmodigt vittige Ord: «Ce
qui excuse Dieu, c’est qu’il n’existe pas.» Han
gik aldrig af Veien for en Leilighed til at lægge
sin Uvillie mod positiv Religion for Dagen. Kom
han engang til at skrive «den eneste sande
Religion», forsømte han ikke i Pareuthes at tilføie
«(Læserens)» og berørte han nu og da den
christe-lige Moral, forsøgte han gjerue at reducere den
til den Beregning sikke at spise Trøfler for ikke
at faae Ondt i Maven».
Som Moralfilosof (og som Privatmand) var
han en udpræget Epikuræer. Han anerkjendte
ingen anden Drivfjæder til Handlinger end
Egoismen, det vil sige Trangen til Fornøjelse og Frygten
for Smerte, og behøvede efter sin Opfattelse ingen
anden til Forklaring selv af saakaldte heroiske
Handlinger, eftersom Frygten for Selvforagt o:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
