Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyve! Hans i det Uendelige gjentagne Indvending
mod de Franske er den, at de ere altfor
forfængelige til at kunne lære Glæden at kjende, eller
rettere, at de ikke ere modtagelige for høiere
Glæder end Forfængelighedens, hvilke han for sin
Del skatter meget lavt. Efter hans Opfattelse
spørger Franskmanden uophørligt sin Nabo, om
han selv føler Fornøielse, er lykkelig o. s. v.
Han tør ikke afgjøre dette Spørgsmaal alene.
Frygten for ikke at ligne de Andre, for hvad de
Andre ville sige om En er efter hans Opfattelse
den herskende Følelse i Frankrig. I Modsætning
dertil nærede han selv, ikke nøiet med sin
medfødte Originalitet, en Frygt for at ligne Andre,
der drev ham til Bizarreri og Affektation. Han,
som bestandig spottede Tanken paa Naboen, som
elskede og forherligede Aabenhed, Selvhengiven,
Ligefremhed og Naivetet, var stadig sysselsat med
at passe paa sig selv, iagttage sig selv, foreskrive
sig selv saadanne Pligter som Trods mod en
Anden, Hævn over en Anden og varetage deres
Opfyldelse. Den Tanke, hvad Næsten vilde sige
eller gjøre, plagede ham lige saa stærkt som den
kunde plage den ringeste Spidsborger, kun med
den Forskjel, at naar Næsten spøgede i
Spidsborgerens Hjerne var det, fordi denne vilde
efterligne ham, medens Tanken paa Næsten, Næstens
Spøgelse bestandig kun indgav Beyle Ideen om at
trodse det eller flye det. Der er i denne evige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
