Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lighed af bevægelige og blændende Diamanter, saa
man ikke mere kan kjende den oprindelige Gren
igjen. Hvad jeg kalder Krystallisation, det er
Aandens Virksomhed, der af Alt, hvad der
fremstiller sig for den, uddrager den Opdagelse, at den
elskede Gjenstand har nye Fortrin. En .Reisende
taler om Kjøligheden i Genua’s Orangeskove:
hvilken Fornøielse at nyde denne Kjølighed med hende!
. . . Dette Fænomen stammer fra Naturen, der
befaler os at søge Fornøielse og lader Blodet stige os
til Hovedet, fremdeles fra den Følelse, at
Fornøiel– serne voxe med Fortrinene hos den elskede
Gjenstand og endelig fra den Idee: hun er min. Den
Vilde har ikke Tid at gaae videre end til det
første Skridt. Han har vel Fornøielse, men hans
Hjernes hele Virksomhed er optaget af at forfølge
det flygtende Rovdyr for at skaffe sig Næring . .
Skjøndt nu altsaa den Lidenskabelige tillægger sin
Elskede alle Fortrin, kan Opmærksomheden dog
endnu være adspredt, thi Aanden trættes ved alt
Ensformigt, selv ved den fuldkomne Lykke. Men
hertil kommer saa følgende, der fæstner
Opmærksomheden:
6. Tvivlen fødes. Efter at ti eller tolv
Blikke eller en hvilkensomhelst anden Række af
Handlinger have indgydt Elskeren Haab og
styrket Haabet . . . attraaer han yderligere
Vidnesbyrd om sin Lykke. Han møder Ligegyldighed,
Kulde eller endog Vrede, hvis han lægger altfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
