Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have sag’t ham: To Legemer nærme sig hinanden,
der opstaaer Varme og en Gjæring; men enhver
Tilstand af denne Art er forbigaaende. Det er
en Blomst, som man bør nyde med Vellyst.» Der
er i disse Ord et Stj^kke fortræffelig Livsfilosofi,
der vilde røbe en ualmindelig aandelig Ligevægt,
ifald i Beyles eget Liv Praxis gjennemgaaende
havde svaret til Theorien. Men skjøndt han af
Naturen var anlagt til en kraftig Sensualist, i
hvis mundtlige Ytringer en cynisk Drøihed var
bleven tilvant — han skræmmede ved sin Cynisme
-George Sand, da hun med Musset paa Henreisen
til Italien traf sammen med ham — og skjøndt
han som Tænker var, hvad han fordrede at
Filosofen skulde være, klar, tør og fri for Illusioner
— han pleiede at sige, at en Stilling som
Ban-quier var den bedste Forskole til Filosofien
saa fandtes dog bag det robuste Temperament og
den tørre Logik en Kunstner-Modtagelighed for
alle Indtryk, saa pirrelig, saa kvindelig, at selv
Rousseau neppe var mere sensibel. Og Beyle
bevarede denne Følsomhed til sin Død. Iblandt
hans efterladte Papirer fandtes et, hvorpaa der
stod : «Min Ømfindtlighed er bleven altfor levende ;
hvad der kun streifer Huden paa de Andre, det
saarer mig til Blods. Saadan var jeg i 1799,
saadan er jeg endnu i 1840. Men jeg har lært
at skjule alt dette under en Ironi, som Hoben
ikke forstaaer.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
