Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Beyle i Et og Alt var et
Cerebralmenneske med en rent filosofisk Iagttagelsesgave
og en stedse levende Reflexion, saa havde han
klin ringe Sands for Yderverdenen og kun ringe
Evne til at gjengive den med dens Farver og
Former. Det Eneste, der interesserer ham, er
hvad der foregaaer i Følelses- og Bevidsthedslivet,
og som han selv er Psycholog, fremstiller han
næsten lutter Psychologer. Hans Personer
besidde i Reglen en Klarhed over hvad der
foregaaer i deres Indre, som langt overgaaer den
. erfaringsmæssige. Herpaa beroer hans Romaners
eiendommelige Construction. De bestaae
fortrinsvis af til hinanden kjædede, hele Sider ja mange
Sider optagende Monologer. Han udfolder sine
Personers stumme Hjerneliv for os, ruller det op
og laaner den indre Samtale Ord. Monologen er
hos ham aldrig det ly^riske, dithyrambiske Udbrud
som den stundom kan være hos George Sand,
nei den er den tause Overveielses skridtvise,
smaahakkede og dog kortfattede, sammentrængte
Spørgen og Svaren.
istedenfor som nu ved at forøge en Ulykkeligs Lidelser!
— Beyle tilføier: „Jeg tilstaaer, at den Svaghed, Julien
her lægger for Dagen, giver mig en ringe Mening om
ham. Han ligner her de Revolutionsmænd med gule
Handsker, der ville vende op og ned paa Alt, men ikke
ville have den mindste Rift at bebreide sig.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
