Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Læberne: «Det tilkommer ikke os,» siger
han, «at nedbryde Magtens Prestige; det besørge
de franske Aviser hurtigt nok;
Ærbødigheds-Manien vil neppe vare vor Levetid ud.»
Men hvad enten de skildrede Personligheder
nu ere fremragende ved Begavelse eller ikke, saa
er den Maade, paa hvilken deres Aandsliv
fremføres, enestaaende. Vi see dem ikke blot ind i
Sjælen, men vi see — som hos ingen anden
Forfatter — de psychologiske Love, i Kraft af hvilke
de handle eller føle som de gjør. Ingen anden
Romandigter skaffer sin Læser i samme Grad
den Fornøielse. som ledsager fuldstændig Indsigt.
Madame de Rénal elsker Julien, der lever i
hendes Hus som Børnenes Lærer. Etsteds hedder
det saa: «Med Skam og Skræk opdagede Madame
de Rénal, at hun elskede sine Børn endnu høiere,
fordi de holdt saa meget af Julien.» —
Mathilde de la Mole piner Julien ved at betroe
ham de Følelser, hun tidligere har næret for
enkelte af sine Tilbedere. Saa hedder det: »Havde
man heldt smeltet Bly ind i hans Bryst, vilde
han ikke have lidt saa meget. Hvorledes kunde
den stakkels Fyr, elendig som han følte sig,
gjætte, at det var fordi hun talte til ham at
Frøken de la Mole fandt saa megen Fornøielse i
at mindes sine gamle Halvforelskelser?» Begge
Steder illustrere en psychologisk Lov.
Julian har lige betraadt den geistlige Yei af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
