Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidenskab, naar den er tilstede i høieste Grad og
uden nogensomhelst Forstillelse, delte Madame
de Ren al næsten hans Sorgløs hed og blide
Munterhed.» Denne sidste saa dristige
Til-føielse synes mig af den mest overraskende Dybde.
Beyle har rigtigt følt og udtalt, hvor energisk en
hele Sjælen fyldende, lykkelig Lidenskab kaster
alle mørke Tanker (selv Tanken paa den visse
Undergang) ud af Bevidstheden, saa tidt de ville
trænge sig ind; han har vidst, at Lidenskaben
under sin Brydekamp med Forestillingerne om
til-.stuudende Ulykke overvinder dem som absolut
magtesløse, hvor den ikke formaaer at slaae dem
ned som utænkelige. Det er saadanne Steder hos
ham, der ved Sammenligning lade alle andre
Romanforfattere tage sig fladbundede ud.
Hans Personligheder ere aldrig simple,
ligefremme Mennesker, men han forstaaer at meddele
dem, ogsaa Kvinderne iblandt dem, et eget Præg
af Storhed. De have en vis forskruet og dog
ægte Heroisme, visse Opsving, der river hele
Sjælelivet med sig, og naar det kommer til
Stykket, finere Følelser og fastere Hjerter end
Gjen-nemsnitsmenneskeheden. Man agte paa de Smaatræk
med hvilke han charakteriserer sine Kvinder. Om
Madame de Rénal hedder det i «Rouge et Noir»:
«Det var en af de ædle og sværmeriske Sjæle,
for hvilke det at see Muligheden til en ædelmodig
Handling og ikke udføre den er Kilden til et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
