Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligheden med sit Følelsesliv, ikke blot giver sig
til Pris for Spottere, men æsker Pakkets
Medfølelse og Familiaritet; han var alt som Yngling
fast bestemt paa ikke at smide sit Hjerte for
Hundene. Han behøvede fremdeles ikke engang
at være saa mistroisk, som han var, for at indsee,
at de, der rundt omkring ham saa barnligt og
ligefrem stillede deres Følelser til Skue, i Regelen
meget vel vidste, hvad de gjorde, og hvorfor de
gjorde det. De Mange, der paa Offentlighedens
store Marked udraabte deres Ædelmodighed, deres
Alvor, deres Kjærlighed til Sædelighed og
Religion, deres Patriotisme o. s. v. syntes ham
bestandig at angle efter Bifald eller at have en
god Forretning for Øie. Han kunde jo ikke selv
oversee, hvor godt det i Regelen lønner sig at
ytre ophøiede Synsmaader og varme Følelser, og
det faldt ham derfor vanskeligt at forudsætte
Uvidenhed om denne Kjendsgjerning hos de Andre.
Han kunde i ethvert Tilfælde ikke bekvemme sig
til at bære sig ad som de; han hørte til de
Naturer, som ikke formaae at bringe det over deres
Læber, at de finde Dyden elskværdig og Lasten
hæslig og som ere ganske ude af Stand til at
prise Trekløveret «det Gode, Sande og Skjønne».
For at undgaae ethvert Compagniskab med de
beregnende Følelsesmennesker og for at spærre
den profane Hob Indsigten i sit Følelsesliv greb
han den Udvei at dække sin vibrerende Følelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
