Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med en staalglat Ironi som med et Pandser. Han
vilde hellere synes værre end lian var, end udsætte
sig for at forvexles med Monstermenneskene. Han
arbeidede under denne Bestræbelse saa stærkt med
sig selv, at Menueskevæsenets ganske simple,
allerfriskeste Naturlighed gled ham afhænde og
der i dens Sted traadte en endnu bestandigt
naturlig, men raffineret simpel Grundtone. I «Le
vase étrusque», den af hans Fortællinger, der
giver det bedste Indblik i hans oprindelige
Sjæleliv, hedder det om Hovedpersonen Saint-Clair:
«Han var født med et ømt og elskende Hjerte;
men i en Alder, i hvilken man altfor let optager
Indtryk, der vare hele Livet, havde hans altfor
meddelsomme Sensibilitet paadraget ham hans
Kameraters Spotterier. Han var stolt, ærgjerrig;
han holdt paa Andres Mening som Børn gjøre.
Fra den Tid af gjorde han sig det til et Studium
at skjule ethvert ydre Tegn paa hvad han
betragtede som en vanærende Svaghed. Han naaede
sit Maal, men Seiren kom ham dyrt til at staae.
Han kunde for Andre dølge, hvad der foregik i
hans altfor ømt bevægede Sjæl; men ved at
undertrykke enhver Ytring af sine Sindsbevægelser,
gjorde han dem kun tusinde Gange mere pinlige
for sig selv. I selskabelig Omgang fik han det
sørgelige Ry paa sig at være følelsesløs og
letsindig; men naar han var ene, skabte hans urolige
Indbildningskraft ham Kvaler, der vare saa meget
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
