Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Beyle og Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Realist, saaledes er han det ogsaa i sin Opfattelse.
Man see f. Ex. hvorledes han (i sine <Portraits
historiques et littéraires») ivrer imod enhver
symbolsk Forstaaelse af «Don Quichote», i hvilken
han paa ingen Maade vil see Andet end en
mesterlig Parodi paa Ridderromanerne. Han
udbryder: a Lad os overlade høitidelige tydske Pro-
fessorer Fortjenesten af den Opdagelse, at Ridderen
af la Manca er Poesiens og hans Vaabendrager
Prosaens Symbol. En Commentator vil altid i en
genial Mands Værker opdage tusind, smukke
Intentioner, som han ikke havde*. Hvor fint siger
ikke i Modsætning hertil en Kritiker som
Sainte-Beuve om Don Quichote: «Denne Bog var et
Leilighedsskrift og er bleven en Verdensbog. Den
har for bestandig erobret sig sin Plads i Alles
Fantasi. Enhver Læser har arbeidet med paa
den efter sin L}^st og har skaaret den til efter
sin Smag. Cervantes tænkte ikke derpaa, men
vi tænke paa det. Enhver af os er den ene Dag
Don Quichote, den anden Sancho Pansa. Der
findes mere eller mindre tydeligt hos Enhver
denne uensartede Forening af det exalterede Ideal
og den sunde Sands, der plumpt holder sig til
Jorden. Hos Mange er det endog kun et
Alders-sporgsmaal; man sover ind som Don Quichote og
vaagner op som Sancho Pansa». Beyle havde
gjerne underskrevet disse Sætninger; Mérimée holdt
Skyen for almindelige Ideer tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
