Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Beyle og Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vanskeligere at forsvare, til en feig Mand. Ganske
vist døde lian som en Helt; men man forestille
sig, hvis man kan, hans Tilbagekomst til Sparta
efter at han havde overgivet Barbarerne Nøglen
til Hellas. Mérimée’s Resultat er altsaa det, at
Herodot har fortalt Historien som Poet, og det
som græsk Poet, der fremfor Alt vil stille det
Skjønne i Relief, og han opkaster sluttelig det
Spørgsmaal, om man kan sige, at Opdigtelsen ker
er mere værd end Virkeligheden. Af hundrede
Mennesker vilde de 99 sikkert uden Betænkning
svare Ja. Mérimée gjør det ikke. Han skriver
i Aaret 1849, og med nyligt oplevede historiske
Tragoedier for Øie svarer han: «Maaskee, men
det var ved det Misbrug, der blev drevet med
Thermopylæ, ved Foregjøglelse af den Lethed,
med hvilken tre hundrede frie Mænd kunde
be-kjæmpe tre Millioner Slaver, at Italiens Talere
fik drevet Piemonteserne til uden Forbundsfæller
at indlade sig i Krig med Østerrig». Man
sammenligne med denne Skepsis hos Mérimée den
be-geistrede Troskyldighed, med hvilken Bejde copierer
den upaalidelige Krønike om Beatrice Cenci.
1830-Tiden var en Periode, i hvilken
Frankrigs ypperste Skribenter vare særlig paa deres
Post mod Chauvinismen. Den nys vakte Sands
for de fremmede Literaturer og deres Fortrin
medførte ved en naturlig Reaction en voldsom
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
