Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Beyle og Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over deres Ydmygelser, og hvor utaknemmelige og
absurde de eud ere, jeg elsker dem trods Alt».
I sin Charakteristik af Beyle har Mérimée
(efter Sainte-Beuve) fremhævet som et af de mest
fremspringende Træk Beyle’s Frygt for at blive
«duperet» (nærmest: narret paa Grund af
Godtroenhed). «Deraf udsprang», siger han, «denne
kunstige Forhærdelse, denne fortvivlende Opsøgen
af de lave Bevæggrunde til alle ædle Handlinger,
og denne Modstand mod Hjertets første
Tilskyndelser, der efter min Mening var mere paataget
end virkelig hos ham. Den Modbydelighed og
Foragt, som han nærede for Sentimentalitet, bragte
ham ofte til at forfalde til den modsatte
Overdrivelse til stor Forargelse for dem, der ikke
kjendte ham nøiere og toge det bogstaveligt, som
han sagde om sig». Denne Frygt for at blive
duperet med alle dens af Mérimée her opregnede
Følger var idetmindste ligesaa levende hos ham
selv som hos Beyle; kun maatte han med sit
linere og svagere Naturel gjøre langt mere Vold
paa sig for at anslaae den cyniske Tone, der
til-sidst blev ham ligesaa naturlig overfor Mænd som
den indsmigrende galante Tone overfor Damer.
Ogsaa ham morede det som ung at gjælde for et
TJhyre af Immoralitet, og kun engang imellem,
naar et eller andet komisk Tilfælde, som f. Ex.
en Provindsdames Angst for at- reise alene i
Diligence med ham (Lettres å une inconnue I 72)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
