Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dreven Reaction. Vi vilde være stærke og vi
gjorde os lystige over Sentimentaliteten.»
Det forstaaer sig dog af sig selv, at dette
Had til det Blødagtige og Taaredrivende, der
stikker saa stærkt af mod andre samtidige
Talenters hypersentimentale Ungdomsstandpunkt, og denne
Forkjærlighed for det Voldsomme og Brutale ikke
beroede paa pur Modsigelseslyst. For at maale
Styrken af denne Mérimée’s Tilbøieligked behøver
man kun at kaste et Blik ud over hans
Udviklingshistorie. Man maatte hos enhver Anden
vente at see en saadau Sympathi hæmmet i sit
Frembrud ved Ungdomstidens lettere og lysere
Lune og i Alderdommen mildnet ved aftagende
Kraftfylde. Men ingen af Delene er Tilfældet
hos Mérimée. Hans Kjærlighed til de voldsomme
Afgjørelser er ligesaa gammel hos ham som hans
Kjærlighed til Pen og Blæk, og det Afskrækkende
eller Rædselsfulde, som i hans Manddoms Værker,
besjælet med Inderlighed og Aand virker tragisk
indsnevrer sig atter i hans Alderdoms
Produc-tioner til det mørkt og frastødende Uhyggelige.
Man seer i «Clara Gazuls Theater», den første
Bog, som Mérimée, kun 22 Aar gammel, udgav,
paa den interessanteste Maade Uugdommeligheden
stride med hin dybt indgroede Forkjærlighed for
det Voldsomme og Vilde. Overfladisk betragtet
kan denne Bog synes temmelig alvorlig. Den
adskiller sig, skjøndt den udgives for spansk, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
