Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunstnerisk udførte Noveller; jeg mener Petrus
Borel, der døde saa fattig og uberømt. Hans
«Dina, la belle juive» lader sig parallelisere med
Mérimées Bædselsnoveller. Den stakkels Borel
var en Sværmer, en glødende Enthousiast og [-Moralist,-] {+Mo-
ralist,+} der med den Pathos, som skjuler sig bag
hans objective Fremstilling, vilde fremkalde
Læserens Harme over de Voldsgjerninger, han skildrede.
Den line, slebne Mérimée anstiller sig ofte kun saa
blodtørstig, fordi det morer ham at forskrække
Læseren og især Læserinden. Men en ægte
romantisk Udfordring til «Spidsborgeren» foreligger dog
i begge Tilfælde.
Ikke ustraffet har Mérimée givet sit Talent
den litterære Blodtørst i Vold. Undgik han end i
levende Live Nemesis, saa har Gudinden indhentet
ham efter hans Død. Da Loménie holdt Lovtalen
over ham i det franske Akademi, udtalte han til
Slutning den Mening, at Mérimée stadig havde
savnet den huslige Arnes Fryd og vilde have
været lykkeligere som Familiefader «med fire eller
fem Børn at opdrage».. Og da hans Veninde,
Grevinde Lise Przedrzerska gav hans visselig
ikke for Offentligheden bestemte Breve til hende
i Trykken som «Lettres å une autre inconnue»,
bestemte hun Salgsudbyttet til Sjælemesser for
sin antikirkelige Vens Frelse.
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
