Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIV.
I)a Mérimée som Digter debuterede i spansk
Forklædning, var man i den klassiske dramatiske
Litteratur kommet saa vidt, at Personerne i et
Drama som Brikkerne i et Skakspil havde deres
bestemte Rolle og foreskrevne Gangart. Der
gaves en Konge, en Tyran, en Prindsesse, en
Sammensvoren, en Fortrolig i Almindelighed. Om
Dronningen, som havde dræbt sin Ægteherre, hed
Semiramis, Clytemnestra, Johanne af Neapel eller
Maria Stuart, om Lovgiveren kaldtes Minos eller
Peter den Store eller Cromwell, det var
ligegyldigt; deres Ord og Handlinger, Tanker og
Følelser vare altid de samme. En ung klassisk Dig-
ter, der havde valgt et Stof af den spanske
Historie, og som mødte Vanskeligheder hos
Censuren, fandt paa den TJdvei, med et Pennestrøg
at forlægge Handlingen fra Barcelona til Babylon
og fra det sextende Aarhundrede til Tiden før
Syndfloden, da «Babylone» havde samme Antal
Stavelser og rimede paa de samme Ord som
«Barcelone», saa at der næsten ikke var noget at
forandre.*) Det Spanien, Mérimée som Clara
Gazul viser sine Læsere, er et andet end det, *
hvori hint Barcelona laa. Og han nøies ikke
med at formumme sig som Spanierinde. Han
*) Guizot: Shakespeare et son temps, 294.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
