Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Madrigaler». Beundringsværdigt har Mérimée
for-staaet at sætte sig ind i de Vedtægter og
Taabe-ligheder, de Synsmaader og Fordomme, af hvilke
Bevidsthedsindholdet i hin fjerne Tid bestod. Jeg
vil fremhæve een Charakter: Isabella, Datter
af Baronen d’Apremnnt, en Type paa en ædel,
elskværdig, ung Pige fra Feudaltiden. Hun er
ren af Hjerte og streng af Sæder; hun har
Barmhjertighed med de Lidende og med de Overvundne.
Hun er god mod den kjække og trofaste Væbner,
der for hende gaaer gjennem lid og Vand, hun
beder sin Fader om at forære hende denne
Livegne, hun gjør ham til sin Staldmester til Tak
for at han har frelst hendes Liv, og hun broderer
ham en Pung. Men han vover at elske hende —
saa er Alt ude. Hun overvælde]- ham med For-
bitrelse og Haan, hun bortstøder ham med
Foragt, hun betragter sig som vanæret blot ved, at
han har vovet at løftet sine Øine til hende. Man tænke
sig nu som Modsætning en ædel Ingemannsk
Jomfru, man danne sig selv et Billede af, hvor
fordomsfrit hun vilde see ned paa sin Tidsalder og
skatte det ædle Hjerte under den simple
Væbnerdragt, og man fornemme Forskjellen mellem en
spiritualistisk-abstract og en uforfærdet historisk
Gjengivelse af en raa og kraftig Tid. Jeg vil
endnu nævne en Situation: Scenen, der foregaaer
ved Nattetid foran en ensom Hytte i Skoven, til
hvilken den brutale engelske Friskarehøvding Si-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
