Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ward er redet med Isabella, som han har bortført,
efter at hendes Fader er bleven dræbt ved
Overfaldet. Det Hele er kun to Landsknegtes
Samtale udenfor Døren,’ medens de holde de sadlede
Heste og udvexle deres Betragtninger over den
Vold, som Siward imidlertid inde i Hytten
anvender mod Isabella. Indtrykket er saa stærkt,
at det meddeler et Tidsbillede. En Feil ved
Værket er det imidlertid, at Digteren i sin Sky for
det Følsomme har ophobet saa mange grusomme
og afskyelige Handlinger, at hans Charakterers
gjennemgaaende Vildhed overskriger de sociale og
individuelle Forskjelle.
Ganske anderledes hæve i hans «Chronique
du régne de Charles IX« alle Skikkelser sig ud
fra Baggrunden. Her ere alle Charaktererne
eiendommelige uden derfor at være moderne; (en
enkelt, George Mergy’s, har dog et vel moderne
Anstrøg); ja Digterens Opmærksomhed har her i
saa høi Grad været optaget af Enkelthederne, at
hvert Kapitel ved sin plastiske Composition
ud-gjør et lille Hele, og Totalbilledet kun fremtræder
som en Mosaik af de udprægede Cliarakterer og
Situationer. I den sidste af hans historiske
Digtninger «Les débuts d’un Aventurier» er det, der
i den falske Demetrius fængsler ham, alene den
primitive Smidighed, den kantede og friske
Kosak-eiendommelighed, derimod slet ikke de aandelige
Collisioner, som Bedraget afstedkommer, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
