Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schiller øieblikkeligt fik Øie paa. Mérimée’s
Stykke standser omtrent hvor Schillers begynder;
thi en bestemt Menneskegruppes Sæder til en
bestemt Tid interesserer ham mere end det abstract
og fælles Menneskelige, og her som overalt i hans
historiske Poesi møde vi derfor ikke Livets
Intelligens- eller Følelsesside, men dets Charakterside,
og see Charakteren hævde sig i sin uopvristelige
Sluttethed. Foregaaer Handlingen i hans Bøger
i den moderne Tid, da skildrer han Zigeuner- og
Røverliv som i 4Carmen», Blodhævn som i
«Co-lomba» et rædselsfuldt Drab i Brudenatten som i
«La Vénus dTlle» eller i «Lokis». Foregaaer
Handlingen desuden indenfor selve det moderne
Samfund, da fremstiller han enten Egenheder
ved de Stænder, som staae paa Kant med
Samfundet, unge Dandserinders og Skuespillerinders
dristige Sprog og uregelmæssige Synsmaader,
ka-tholske Præsters erotiske Anfægtelser, eller ogsaa
nøies han med, hvad der selv indenfor de
priviligerede Stænders Liv har nogen Charakter, som et
inderligt Kjærlighedsforhold, der tilintetgjores ved
en Duel, et Ægteskabsbrud, der fører til
Selvmord, en eller anden dygtig Skandale, som det er
ham en ren Fornøjelse at brænde af under Næsen
paa et slapt og hykkelsk Samfund. Han føler
sig som Digter hjemme overalt, hvor han møder
den kolde Skjæbne, det stærke Tilfælde, de heftige
Lidenskaber, der, naar de seire, gjennembryde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
