Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ulykkelig i Bevidstheden om sin Skam, at han
seer den eneste Frelse i Døden, saa former
Fortællingen sig uvilkaarligt til en Æresfølelsens
Tragoedie.
Han forsøger i et andet Mesterværk «La
double méprise» at skildre det Væv af
Tilfældigheder, af hinanden krydsende og hinanden
mis-forstaaende Instincter, der gjør Livet meningsløst
og selv det Sørgeligste ligesaa fornuftstridigt som
sørgeligt og hæsligt; men idet han fortæller den
pinlige Begivenheds indre Historie og idet man
begriber, at det Absurde maatte skee, ophører
det at være absurd. Fortællingens Indhold er
med to Ord det, at en ung Kone, Julie de
Cha-verny, der er utilfreds i sit Ægteskab, og som
begynder at føle sin Utilfredshed som Utykke,
gjennem en Kjæde af line, overraskende, men som
Jernringe sammenhængende Sjælebevægelser og
Sindstilstande føres til at hengive sig til en Mand,
hun i Virkeligheden slet ikke elsker, og tager sin
Død derover. Mérimées Kunst bestaaer her i den
Sikkerhed, hvormed han tager Læseren ved
Haanden og leder ham igjennem alle hine
Sindstilstandes Labyrinth til et Resultat, der indtræffer
ligesaa nødvendigt som fornuftstridigt. Uovertræffelig
er især Samtalen, i hvilken Darcy netop ved med
Beskedenhed og Humor nødtvungent at fortælle
om sine Bedrifter ophidser Julie til Sværmeri,
samt hele Samtalen i Vognen, under hvilken Julie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
