Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved hver Replik, ved hvert Ord, endnu mere ved
sin Modstand end ved sine Tilstaaelser rykker sin
Undergang bestaudig nærmere. Jeg fremhæver
denne klassiske Sætning, som alt det Foregaaende
forbereder: «Den stakkels Kvinde troede i dette
Øieblik og med fuldkommen Oprigtighed, at hun
altid havde elsket Darcy, og i alle de sex Aar, i
hvilke hun ikke havde seet ham, med ligesaa stor
Kjærlighed, som hun følte for ham i dette
Øieblik.» Mérimée har forstaaet, hvilken Almagt i
Menneskelivet, hvilken tragisk Drivkraft der ligger
i den uundgaaelige Illusion. Af den nødvendige,
den uundgaaelige Illusion kan jo ikke blot
Halvdelen af al Menneskelivets Lykke, men ogsaa en
betydelig Sum af menneskelig Elendighed forklares.
Endnu nærmere kommer Mérimée det egentlig
Tragiske, hvor det Skjæbnesvangre synker ned i
Charakteren og blander sig med den som en Gift
blander sig med Blodet. Saaledes i Novellen
«Carmen». Fra den Dag af, da José møder
Zi-geunerpigen Carmen første Gang, gaaer hans Liv
ud af sit Spor, og med streng Nødvendighed
forvandles han nu, skjøndt god og brav af
Sindelag, for hendes Skyld til Røver og Morder.
Ja, Mérimée, der som ung Romantiker vilde
tage saa lang Afstand som muligt fra de
antikiserende Tragikere, kom i «Colomba» med sin
moderne corsieanske Heltinde den græske
Tra-goedie nærmere end nogen af de ærværdige Tragi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
