Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
givne, ikke mindre end for den Lykke, Bogen
gjorde, fortjener det at anføres, at da Mérimée i
Anledning af Libri-Processen i Retssalen ventede
paa sin Dom, traadte en Corsicaner blandt
Tilskuerne, en forhenværende Bandit, lien til ham og
tilbød ham for det Tilfælde, at han skulde blive
dømt, Vendetta over Rettens Præsident. Der lod
sig neppe føre noget bedre Bevis for Ægtheden
af «Colomba»s Farve. Mérimée vilde imidlertid
ikke liave været Mérimée, hvis han ikke (netop
paa den Tid, da han udgav «Colomba») havde
reddet sit Ry som Fjende af alle Theorier ved
efter Evne at gjøre sig lystig over hin famose
Localfarve. I sin 1-840 skrevne Fortale til den
anden Udgave af «La Gfuzla», hans fingerede
Samling af illyriske Folkesange, fortalte han, at
han «i det Naadens Aar 1827» havde været
Romantiker, havde sværmet for Localfarven og
hyldet den Anskuelse, at der udenfor Localfarven
ikke gaves nogen Frelse. Ved Localfarve havde
han og hans datidige Kammerater forstaaet hvad
man i det syttende Aarhundrede kaldte «Sæderne»;
men de havde været meget stolte af deres Ord og
havde indbildt sig at være Opfindere saavel af Sagen
som af Ordet. Begeistringen for Localfarven
havde bl. A. indgivet ham det levende Ønske at
besøge Ulyrien; han havde imidlertid af Mangel
paa Reisepenge maattet opgive det og var falden
paa at beskrive sin Reise i Forveien for saa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
