Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Mérimée og Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Figur af drevet Metal, gjennemformet og sand,
ligesaa costumerigtig som levende. Ingen af
Frankrigs samtidige Forfattere har i sproglig
Henseende vist den aristokratiske Conservatisme
som Mérimée, ikke Charles Nodier engang. Han
har brugt Sproget som det gaves ham ihænde, og
han har sat sit Stempel paa hver Sætning, han
har skrevet, uden at benytte et eneste
besynderligt Ord eller et eneste almindeligt Ord paa en
besynderlig Maade. Han har fremfor Alt skyet
de almindelige Udtryk og de abstracte Ord, der
kaste et Slør over Tanken, bag hvilket denne
tager sig større og betydeligere ud. Hvad der
fremfor Alt udmærker ham, det er Udtrykkets
Sikkerhed, Gaven til med det usmykkede Ord,
hvis Præg syntes udvisket, at fremkalde nøiagtigt
den Forestilling, han vil. Hugo skrev en
anskuelig, pathetisk, Gautier og de, der sluttede sig til
ham, en sandselig, billedstraalende Stil, begge søgte
at virke ved Ord-Architektur. Hos Mestrene var
denne Stræben i sin Ret. Men deres Efterligneres
og Elevers Forsøg erindre kun altfor tidt om hine
pragtfulde Aquaducter fra Romernes Tid, der med
uhyre Bekostning og Anstrengelse bleve udspændte
fra Høidepunkt til Høidepunkt, fordi man ikke
vidste, at Vandet ved sin egen Kraft kunde stige
op fra Dalen. Vi beundre disse Mindesmærker;
men vor Beundring vilde have været større, om
vi istedeufor dem havde fundet simple Rør, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
