Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Mérimée og Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blive uudholdelige. Men det lader sig ikke negte,
at en streng og billedløs Stil som Mérimée’s,
der ikke har noget Vegetabilsk ved sig, overlever
den beskrivende Stilarts Frembringelser, omtrent
som en Broncestatue overlever et blomstrende Træ.
Oprindeligt gjaldt denne Digter forunderligt
nok for en ren Naturalist. Alfred de Musset har i
sin Ungdom om Mérimée, hvem han naivt
sammenstiller med Calderon, skrevet nogle Vers, der paa
en meget interessant Maade gjengive det Indtryk,
som hans Talent gjorde paa de Samtidige; det
. forekom dem, som om han leverede blotte
Afstøbninger af det Virkelige:
L’un, comme Calderon et comme Mérimée,
Incruste un plomb brulant sur la réalité,
Découpe a son flambeau la silhouette humaine,
En emporte le moule, et jette sur la scene
Le plåtre de la vie avec sa nudité.
Pas un coup de ciseau sur la sombre effigie,
Rien qu’un masque d’airain, tel que Dieu la fondu.
»Ikke et Meiselslag» er et pudsigt Ord om
Tidsalderens mest energiske Stilist, men saa meget
er klart, at Alfred de Musset ansaa Mérimée for
en fuldblods Naturefterligner. Det beroer paa at
der, som ovenfor berørt, fra Begyndelsen af var
et naturalistisk Element i Romantismen. Man
følte dengang i den romantiske Leir slet ingen
Spaltning imellem Naturalisme og Romantisme.
Vistnok var Fjærbuskenes og Toledoklingernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
