Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Mérimée og Gautier - XXVII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjelme og vaiende Faner ind paa Arenaen. Han
er den sorte Ridder i den store romantiske
Turnering.
XXVII.
En af de første Dage i 1830 gik tre unge
Mennesker ned ad en nys afstukken Gade ved
Champs Élysées i Paris heuimod et ensomtliggende
Hus, det eneste i Gaden. Den ene, nittenaarig,
lysliaaret, gik med hurtige, fugleagtige Skridt,
lidt foroverbøiet, med Manuscripter stikkende ud
af alle sine Lommer; det var den fine Fantast,
den elskværdige Poet Gérard de Nerval, hvis
Hovedsysselsættelse det var at løbe Benene af
sig for at gjøre sine Venner Tjenester. Ved hans
Side gik med værdig Holdning og castiliansk
Alvorlighed i sine Miner den blege og sortskjæggede
Petrus Borel, der som den ældste, allerede
22aa-rige var Midtpunkt for en liel Gruppe af
kunstsværmende Ynglinge; en Smule bagefter dem fulgte
endelig med nølende Skridt og megen indre Uro
en olivengul, regelmæssigt deilig ung Fyr paa 18
Aar, hvem Vennerne havde lovet at indføre hos
Beboeren af det ensomme Hus, Victor Hugo, i
hvis Hjem de havde den af Mange misundte
Lykke at være gjerne sete.
To Gange gik den unge Gautier bag Nerval
og Borel op ad Trappen, langsomt som havde
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
