Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa vil man kunne gjøre sig en Idee om den
skrækslagne Skrædders Mine.» — «Men saadan
en Vest er ikke moderne,» indvendte han
frygtsomt. — «Den bliver nok Mode,» svarte Gautier.
— «Men jeg kjender ikke dette Snit. Det
nærmer sig mere til Theaterstilen end til en daglig
Dragt; jeg er bange for at forskjære Stoffet.» —
«Vær De rolig, jeg skal skjære Dem et Mønster
i Lærred.» — Og Vesten blev syet, og med rolig
Stolthed og overlegen Koldblodighed udholdt
Gautier hin berømmelige og stormfulde Theateraften
det hele Artilleri af Filister-Kikkerter, der under
Fingerpegen rettedes paa ham. Hans Navn voxede
sammen med Legenden om den røde Vest, skjøndt
han kun bar den hin ene Aften; man vidste længe
ikke andet om ham, end at han havde havt den
paa — jeg har selv i 1867 i Paris truffet Folk
som troede, han gik med den endnu — og den
straaler den Dag idag i den franske Litteraturs
Historie som et barnligt Symbol paa hin
enthou-siastiske Ungdoms Kjærlighed til det Lysende og
Farverige i Livet.
Men det egentligt Lysende og Flammerøde,
det var Kunsten, den rene Kunst. Den
grændse-løse, hensynsløse Kjærlighed til Kunsten som Kunst
har sjeldent fyldt et Hjerte som den fyldte
Gautiers. Han bevarede denne Kjærlighed til sin
Død, men i sin Ungdom følte han den med alle
de Nydelser, den skjænker, al den Beundring, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
