Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stamning, der synes betegnende for hans Væsen,
er den Tilføielse endnu nødvendig, at der
utvivlsomt var østerlandsk Blod i hans Slægt. Dette
er høist interessant, fordi det — ganske som
Neger - Afstamningen oplyser meget af
Voldsomheden og Kraften hos Alexandre Dumas — paa
en fysiologisk Maade forklarer det orientalske
Præg, som Th. Gautiers Personlighed og
Produc-tion med Aarene antog. Han var skabt til at
bære Fez eller Turban, til at bevæge sig
langsomt og med Værdiglied, og det var naturligt at
han endte med i sin Production at lægge saa faa
Sindsbevægelser for Dagen som muligt.
Alt som lille Barn kom Théophile Gautier
fra Sydfrankrig til Paris. Det er et Tegn paa,
hvor tidligt hans Eiendommelighed var udviklet,
at han i Skolen gjennemgaaende foretrak de
Skribenter, der gik forud for eller fulgte paa
Sprogenes saakaldte Guldalder, for de klassiske og
correcte Forfattere. I fransk Litteratur læste
han med Nydelse Villon og Rabelais, medens han
var fuldstændigt kold overfor Corneille ogRacine;
i latinsk Litteratur læste han med Lidenskab kun
Deeadence-Tidens Forfattere og Digtere, Claudian,
Martial, Petronius og Apuleius og efterlignede
dem i sine latinske Vers i alle mulige Versemaal,
medens han derimod saa ned paa Cicero og
Quinc-tilian med fuldstændig Ligegyldighed. Det
beroede først paa lians Kunstnerkjærlighed til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
